Om Artos

Artos Kvartetten -startede i sommeren 2018 og har hurtigt etableret sig på den danske musikscene.

Strygekvartetten er opstået ud af et venskab og fælles kærlighed til strygekvartetrepertoiret.


Visionen er, at spille strygekvartet på allerhøjeste niveau og med vores engagement være med til at udbrede kendskabet til den fantastisk store mængde af skønne værker, skrevet af de mest elskede komponister.


Artos Festival 

Artos Kvartetten er kunstnerisk ledelse og gennemgående ensemble i kammermusikfestivalen i Aarhus. Første Artos Festival var i 2022

Se mere på:


artosfestival.dk


Søholm Kammermusikweekend

Vi samarbejder desuden med Søholm Opera på Samsø om en Kammermusikfestival


Se mere her:


soeholmopera.com





Tue Lautrup, violin, er uddannet i Aarhus og Paris, ved henholdsvis Prof. Tutter Givskov og Prof. Ami Flammer fra Conservatoire de Paris.
Han debuterede i 1997 og var i årene ‘00-’12, ansat i DR Symfoniorkestret.
Udover at være yderst efterspurgt som solist, underviser og kammermusiker, kan man bla opleve Tue Lautrup på ‘Dacapos’ seneste box-udgivelse af Carl Nielsens samlede kammerværker, i de sjældent opførte værker for soloviolin. I sit årelange makkerskab med pianisten Jacob Nielsen, udkom i 2003 en udgivelse med violinsonater af Franck, Prokofiev og Debussy på forlaget ‘Classico’.


Sarah Lucy Foldager, violin, er født og opvokset i Nashville, også kaldt “Music City” i USA.
I 2010 fik hun en bachelorgrad fra the New England Conservatory of Music, og i 2012 en mastergrad fra Det Jyske Musikkonservatorium
Sarah har været ansat i adskillige amerikanske orkestre og som 21-årig koncertmester i MetroWest Symphony Orchestra .
Sarah er i dag leder af 2. Violingruppen i Aarhus Symfoniorkester.



Sanna Ripatti, bratsch,  har spillet i Ensemble MidtVest siden ensemblets start i 2002.

Hun har to gange modtaget priser ved Den danske pladebranches årlige prisuddeling, P2 prisen.
Hun dannede Talisker Kvartetten i 2005 med hvilken hun vandt tredjeprisen ved DR’s kammermusikkonkurrence i 2006 og spillede koncerter i Canada, Sverige og Danmark. Som medlem af Kroger Kvartetten indspillede hun Per Nørgårds strygekvartetter nr. 7 til 10, en cd, som af Politiken blev kaldt ”normsættende”, mens Berlingske Tidende valgte kvartettens cd som en af årets ti bedste klassiske oplevelser i 2008.
Sanna har vundet specialprisen for bedste opførelse af nutidig musik ved den nordiske bratschkonkurrence i Helsinki i 2001, og spillet på festivaler i Sverige, Finland og Tyskland.

Sanna har studeret hos Diemut Poppen og Eduard Brunner på Hochshule für Musik i Saarbrücken og Björn Sjögren ved Edsbergs Musikinstitut i Stockholm.



Brian Friisholm, cello, er uddannet af professor Harro Ruijsenaars på Det jyske Musikkonservatoriet i Aarhus og hos Walter Nothas i München.
Debut koncert fra DJM i 2000 med Det jyske Ensemble og dirigent Thomas Søndergaard.

Solist med Aarhus Symfoniorkester i Tjajkovskijs Rokoko variationer og Korngolds cellokoncert.

Cellist i Det jyske Ensemble fra 1998-2008
2.-solocellist i Århus Symfoniorkester 2007-